Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Afskedigelse af medarbejdere

Hvis du skal afskedige en medarbejder med handicap, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

Hvad nu hvis  Du skal være opmærksom på  Mere information 
Du skal afskedige en medarbejder, og du er ikke bekendt med at vedkommende har et handicap.
Hvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap er du ikke forpligtet til at undersøge mulighederne for rimelig tilpasning.  
Du skal afskedige en medarbejder på grund af sygefravær, og du ved, at vedkommende har et handicap.

Hvis sygefraværet skyldes handicappet, skal du undersøge mulighederne for rimelig tilpasning før afskedigelse. Hvis 120 dages reglen fremgår af ansættelseskontrakten, skal du være særligt opmærksom på, om sygedagene skyldes manglende rimelig tilpasning. Hvis det er tilfældet tæller disse sygedage ikke med i de 120 sygedage.

Husk at undersøge mulighederne for kompenserende ordninger, eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance, bevilget gennem jobcenteret.

120-dages reglen gælder ikke offentlige arbejdsgivere.

Læs mere om handicap her

Læs mere om rimelig tilpasning her

Læs mere om de handicapkompenserende ordninger her

Du skal afskedige en medarbejder på grund af sygefravær. Personen er ansat i fleksjob.

Når der er tale om fleksjob, kan der være tale om et handicap, som betyder, at vedkommende er beskyttet af Lov om forbud mod forskelsbehandling.

Hvis der er tale om sygefravær som skyldes handicappet, skal du undersøge mulighederne for rimelig tilpasning før afskedigelse.

Husk at undersøge mulighederne for kompenserende ordninger, eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance, bevilget gennem jobcenteret.

 

Læs mere om handicap her

Læs mere om rimelig tilpasning her

 

Læs mere om de handicapkompenserende ordninger her

Sidst opdateret 8. mar 2017