Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Denne lov forbyder enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social og etnisk oprindelse.

Forbud mod direkte og indirekte diskrimination

Forbuddet mod direkte og indirekte diskrimination gælder både ved ansættelse og afskedigelse, forflyttelse og forfremmelse.

Der er tale om direkte forskelsbehandling, hvis en person eksempelvis på grund af et handicap behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation. Det betyder blandt andet, at man ikke må begrunde en opsigelse eller et afslag på en ansøgning med et handicap. Der kan dog være undtagelser, hvis personen er trods de rette tilpasninger ikke er kompetent, egnet eller disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen.

Der er tale om indirekte forskelsbehandling, når en praksis eller en bestemmelse, som tilsyneladende er neutral, stiller personer med handicap ringere end andre. Der er dog ikke tale om forskelsbehandling, hvis praksis eller bestemmelsen har et sagligt formål, fx sikkerhedskrav.

Hvis arbejdsgiver ved – eller burde vide - at medarbejderen har et handicap, skal arbejdsgiver leve op til lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling og forpligtigelsen til rimelig tilpasning. 

Krav om godtgørelse

Forskelsbehandlingsloven giver mulighed for, at der kan tilkendes godtgørelse til en person, hvis rettigheder er blevet krænket. 

En godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven fastsættes på baggrund af en konkret vurdering, og kan i nogle sager udgøre flere måneders løn til medarbejderen. 

Sidst opdateret 8. mar 2017