Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Nyhedsbrev marts 2017 - Invitation

Kom til morgen- eller fyraftensmøde i Aalborg og Aarhus: "Hvor skal arbejdskraften komme fra?"

1. mar 2017

Mange virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år. På samme tid står en stor del af arbejdsstyrken uden for arbejdsmarkedet på grund af et handicap.

Dansk Handicap Forbund har derfor i samarbejde med Ankestyrelsen og Specialfunktionen Job og Handicap lanceret Værktøjskassen til virksomheder. Mange arbejdsgivere kan være tilbageholdende over for at ansætte personer med handicap på grund af frygten for at overtræde Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Med Værktøjskassen giver vi information og overblik over regler og muligheder, så det bliver lettere for arbejdsgivere at ansætte, fastholde og eventuelt afskedige medarbejdere uden at komme i klemme.

På morgen- og fyraftensmøderne kan man blandt andet høre oplæg og paneldebat om emnet, få en præsentation af Værktøjskassen og høre cand.scient og OL-guldvinder i roning Eskild Ebbesen fortælle om motivation.

Møderne foregår i Aarhus den 14. marts kl. 14:45 til 18:00 og i Aalborg den 15. marts 2017 kl. 8:30 til 12:00.

Se program for dagene og tilmeld dig her:

Fyraftensmøde i Aarhus den 14. marts

Morgenmøde i Aalborg den 15. marts

Du kan også læse mere om møderne på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside: Dansk Handicap Forbund: Hvor skal arbejdskraften komme fra?

Et lignende arrangement planlægges i Odense til maj, men dette program er endnu ikke helt på plads. Invitation til dette arrangement vil blive sendt ud med Specialfunktionens næste nyhedsbrev.

Du kan se Værktøjskassen på Specialfunktionens hjemmeside.