Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Nyhedsbrev februar 2017

I denne udgave af Specialfunktionens nyhedsbrev kan du bl.a. læse om en ny værktøjskasse til virksomheder, som Specialfunktionen har udarbejdet i samarbejde med Dansk Handicapforbund og Ankestyrelsen. Du kan også læse om en ny inspirationspjece fra STAR om, hvordan man kan arbejde med at skabe ordinære timer til borgere i kanten af arbejdsmarkedet.

1. feb 2017

Værktøjskasse til virksomheder

Specialfunktionen har i samarbejde med Ankestyrelsen og Dansk Handicapforbund udarbejdet en værkstøjkasse til virksomheder.
Værktøjskassen er tænkt som en hjælp til virksomheder i forbindelse med ansættelse, fastholdelse og eventuel afskedigelse af medarbejdere med handicap. Der findes en række forpligtelser til rimelig tilpasning i Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Men der findes også en række muligheder for at få hjælp til denne tilpasning – blandt andet gennem de handicapkompenserende ordninger. I Værktøjskassen har vi samlet viden om både forpligtelserne og mulighederne, og vi har gjort det let at få et overblik.

• Find værktøjskassen på Specialfunktionens hjemmeside
• Læs også om værktøjskassen og lanceringen af den på Ankestyrelsens hjemmeside

 

Ny pjece fra STAR: Hvordan opnår borgere i kanten af arbejdsmarkedet ordinære løntimer?

Projekter fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at selv meget få ordinære løntimer kan skabe motivation og tro på job blandt borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Styrelsen har derfor udarbejdet en inspirationspjece med eksempler fra kommuner, der arbejder målrettet på at skabe ordinære timer til disse borgere.

• Pjecen kan findes på STAR´s hjemmeside

 

Oplæg for kommunalpolitikere om ”kompensering med gevinst”

Specialfunktionen har holdt oplæg om de handicapkompenserende ordninger på en workshop i Helsingør Kommune for bl.a. byens kommunalpolitikere. 

De deltagende politikere fra Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget var positivt overraskede over de muligheder, der ligger i de kompenserende ordninger – også ift. de mange gode eksempler på kommunaløkonomisk gevinst ved brug af ordningerne, som findes i pjecen ”Kompensering med gevinst”.

Specialfunktionen ønsker derfor fremadrettet at tilbyde mulighed for at komme ud og holde oplæg for kommunalpolitikere om de kompenserende ordninger med udgangspunkt i pjecen ”kompensering med gevinst”. 

• For mere information, kontakt os på sjh@star.dk

Personlig assistance: Bevilling af tilskud ved sygdom

I sager om personlig assistance kan der opstå tvivl om, hvorvidt virksomheder kan få bevilget tilskud til personlig assistance, når enten bevillingshaver eller den personlige assistent er sygemeldt.

• For mere information herom, læs her.

 

APP som kompenserende redskab

Netværkslokomotivet har samlet en række APPs, som kan hjælpe borgere, der fx har skrive- og læsevanskeligheder.

•  Se mere på Netværkslokomotivets hjemmeside

 

Grundkurser i de handicapkompenserende ordninger – tilmelding åben for efterår 2017

Der er åbent for tilmelding til grundkurser i de handicapkompenserende ordninger, der finder sted i andet halvår af 2017. Der er desuden stadig ledige pladser på grundkurserne i foråret 2017.
Kurset er målrettet jobcentrenes nye nøglepersoner på handicapområdet, sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet, heriblandt a-kassemedarbejdere og andre aktører på området.

• Se datoer og tilmelding på Specialfunktionens hjemmeside