Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Nyhedsbrev oktober 2015

I denne udgave af SJH's nyhedsbrev kan du læse om en netop udmeldt pulje til projekter, der kan fremme beskæftigelsen for personer med handicap, samt om regler vedrørende sikkerhedssko.

9. okt 2015

Pulje til initiativer, der kan fremme beskæftigelsen for personer med handicap

Det er nu muligt at søge midler fra puljen til ”Initiativer for personer med handicap” for 2015.
Formålet med puljen er at støtte projekter, der fremmer integration og fastholdelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet, og der er hele 26,8 mio. kroner i puljen.
Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Specialfunktionen Job & Handicap.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2015.

Læs meget mere om puljen, herunder krav til ansøgningerne, på STAR’s hjemmeside.

Spørgsmål til udmøntningen af puljen kan rettes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på handicappuljer@star.dk eller på telefon 72 14 20 00.

 

Specialfremstillet sikkerhedsfodtøj – fakta om regler og krav

SJH har modtaget en række henvendelser om regler og krav, når det gælder sikkerhedssko.
Nedenfor kan du læse en sammenfatning af de gældende retningslinjer.

  • Alle sikkerhedssko skal være CE-mærkede. Når der ændres på sikkerhedssko, har skomageren ansvaret for, at reglerne for CE-mærkning stadig overholdes.
  • Løse indlæg i sikkerhedssko kan gøre, at standarden for sikkerhedsfortøj ikke overholdes. Såfremt det er tilfældet, skal der specialfremstilles sikkerhedssko af en ortopædskomager.

Ved spørgsmål om sikkerhedssko og CE-mærkning kontakt Leif Scherrebeck, specialkonsulent i SJH, på tlf. 4120 3195.