Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Nyhedsbrev september 2015

I denne udgave af SJH's nyhedsbrev kan du bl.a. læse om asylansøgeres ret til personlig assistance samt om en højesteretsdom, hvor arbejdsgiver bliver idømt erstatning i en sag om afskedigelse af en medarbejder med funktionsnedsættelse. Du kan også læse vores pjece: "Kompensering med gevinst", og du kan læse om, hvordan virksomheder kan søge støtte til initiativer, der har til formål at forebygge nedslidning og fastholde medarbejdere i job.

11. sep 2015

SJH’s pjece:  ”Kompensering med gevinst” er nu på bmhandicap.dk

”Kompensering med gevinst” byder bl.a. på forskellige jobcentres beskrivelser af, hvordan anvendelse af kompensering som strategisk metode rent faktisk kan minimere udgifterne til forsørgelse.                               

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse støtter initiativer, der skal forebygge nedslidning og fastholde folk på arbejdsmarkedet

Fondens overordnede mål er at forebygge nedslidning og at fastholde folk på arbejdsmarkedet. 

Fonden skal sikre et tættere samspil mellem forebyggelse og fastholdelse og giver blandt andet støtte til forebyggelsespakker, fleksjobbonus og seniorpakker.

Læs mere om fonden og om mulighederne for at søge støtte som offentlig eller privat virksomhed på fondens hjemmeside.



Asylansøgeres ret til personlig assistance

I forbindelse med en ændring i Udlændingeloven i 2013 blev der adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentrene. I forbindelse med denne ændring i Udlændingeloven blev Bekendtgørelsen om Kompensation til Handicappede i Erhverv, §21, stk. 4 tilrettet, så asylansøgere uden cpr-nummer er omfattet af muligheden for at få personlig assistance.



Højesteretsdom i sag om afskedigelse af medarbejder med funktionsnedsættelse

Medarbejderen blev afskediget på grund af for højt sygefravær med henvisning til 120-dages reglen i Funktionærlovens § 5. 
Højesteret fandt, at arbejdsgiver vidste eller burde vide, at medarbejderen havde et handicap, der kan kræve behov for særlige tilpasninger. Disse tilpasninger var ikke sket, og i dommen lægges blandt andet vægt på, at sygemeldingen kunne være undgået helt eller delvist ved at foretage tilpasninger af fx arbejdsopgaver og arbejdstid. Højesteret fandt at disse tilpasninger ikke ville påføre arbejdsgiveren en uforholdsmæssigt stor byrde. 
Højesteret fandt dermed, at der var tale om tilsidesættelse af Forskelsbehandlingslovens forbud mod at forskelsbehandle på grund af handicap. Arbejdsgiveren blev dømt til at betale erstatning.