Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Cases

Her kan du finde cases, der viser, hvordan den kompenserende ordning "Isbryderordningen" kan bruges til at fastholde personer med handicap i arbejde.

Datamatiker med lammelse

i benene er kørestolsbruger. Han søger job indenfor IT-området. Er bevilget borgerstyret personlig assistance via kommunen. Ansættes i IT-afdeling med løntilskud (isbryderordning). Hans private hjælper ansættes nu i 12 timer pr. uge som personlig assistent til de praktiske opgaver i jobbet, som han behøver hjælp til. Han blev færdiguddannet for 1 år siden.

Jurist der stammer

Nyuddannet jurist, der stammer meget, har søgt job i retsinstans og har i første omgang fået afslag på jobbet. Arbejdsgiveren kontakter ham nogle måneder senere med henblik på midlertidig ansættelse i en anden stilling. Denne stilling indebærer bl.a. telefoniske forhandlinger og retsmøder.

Jobcentret bevilger ansættelse med løntilskud (isbryderordning).

Køkkenassistent med omfattende høretab

Nyuddannet køkkenassistent får job i et ældrecenters køkken. Der bevilges løntilskud (isbryderordning). Derudover bevilges tilskud til tolkebistand 1 time pr. uge til personalemøder m.v. og personlig assistance i 10 timer pr. uge til kommunikation.

Psykolog med sclerose

søger stilling i kommunalt revalideringsprojekt som psykolog. Får jobbet - i første omgang som isbryder. Ved ansøgning om stillingen blev reglerne om fortrinsadgang anvendt.

VVS-tekniker, som er kørestolsbruger,

bevilges løntilskud (isbryderordning) til ansættelse i et entreprenørfirma. Han ansættes, umiddelbart før hans uddannelse er 2 år gammel.

Sidst opdateret 17. jan 2017