Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej til cookies.

Cases

Her kan du finde cases, der viser, hvordan den kompenserende ordning Hjælpemidler under uddannelse kan bruges til at fastholde personer med handicap i arbejde.

Pædagoger med ordblindhed, udtrætning og rygdeformitet

I X-købing kommune har man besluttet at iværksætte et rotationsprojekt for alle pædagoger i daginstitutioner. De skal nemlig opkvalificeres via et 6 ugers kursus.

Kurset består af forskellige emner, herunder kommunikation, selvledelse og sund mad.

X-købing kommune køber opgaven med at planlægge kurset hos et konsulentfirma, der efterfølgende entrerer med 3 forskellige fagpersoner, der skal forestå undervisningen.

I børnehaven A arbejder Anna, som har svært ved at læse og skrive pga. ordblindhed.

I børnehaven B arbejder Birgit, som har svært ved at nå at få alle noter skrevet ned, pga. at hun hurtigt udtrættes i sin højre arm efter en blodprop i armen.

I børnehaven C arbejder Cilla, der ikke kan sidde på en almindelig stol pga. en medfødt rygdeformitet.

Alle 3 pædagoger skal deltage i kurset, som afsluttes med en prøve.

Bestået prøve udløser et bevis for gennemført kursus.

Anna får bevilget et program til den bærbare computer, der sikrer, at hun får læst de udleverede tekster op.

Birgit får bevilget en pen, der kan lydoptage det, der bliver sagt i undervisningen, samtidigt med at Birgit skriver få stikord ned. Når Birgit kommer hjem, kan hun ved at sætte pennen på et stikord på papiret, få afspillet det sagte i undervisningen.

Cilla får bevilget en særligt udformet stol, så hun ikke får rygsmerter, når hun i 6 uger skal sidde ned 8 timer om dagen.

Sidst opdateret 2. dec 2015